Carinena
Indtast din tekst
Carignan
Carignan hedder cariñena i Spanien og carignano i Italien. Druen bruges meget overalt i det sydlige Frankrig - typisk blandet med andre druesorter. Den er rig på farve, garvesyre, syre og adstringens. Druen har duftnoter af hindbær, ribs, blåbær, solbær, sveske, grannål, chokolade og røg.
Druen bruges på Sardienen til at lave spændende rosévine, der er gode til mad og fyldige, frugtfulde og fløjsbløde rødvine med lette lakrids toner. Det er den 5 mest dyrkede druesort i Frankrig.
Den sent modne blå druesort er sårbar og derfor ikke nem at dyrke. På trods af dette kan den i bedste tilfælde give yderst karakterfulde vine, som Priorat og Languedoc, hvor den rent mængdemæssigt fortsat er den førende sort. Da den modnes sent, er dyrkningen begrænset til vinregionerne ved Middelhavet eller oversøiske lande. Druen dyrkes i Italien - på Sardinien, Californien, Chile, Israel, Cypern, Argentina, Uruguay, sydafrika og Mexico.
Den tanninrige drue med den intensive farve er blevet misbrugt som massesort, men ikke desto mindre spiller den stadig en vigtig rolle, både i blandingsvine og som Cariñena og Mazuelo fra Catalonien. Når vine på carignan er bedst, er de typisk lavet på gamle vinstokke med lavt udbytte og plantet i god og veldrænet jord.
Hvis du har lyst til at prøve en blandingsvin på carignan, har vi en letdrikkelig Côtes Du Rhône, der er lavet på carignan (5%), syrah (5%) og grenache (90%)....