Cotes du Roussillon

Når man taler om Sydfrankrig, taler man oftest om Languedoc og Roussillon.


Distrikterne har altid haft enorm betydning - ikke mindst på grund af deres størrelse og vinmæssige afkast.
Tilsammen har Languedoc og Roussillon flere vinmarker end hele USA til sammen.
Det sydfranske vindistrikt er og har altid har været meget nytænkende. De klassiske druetyper som Cinsault skiftes løbende ud med mere kvalitetsprægede druetyper som Syrah, Grenache og Roussanne, der viser utroligt flotte resultater.
I takt med at forbrugerne forlanger højere kvalitet i såvel dagligdagsvinene som i de mere eksklusive vine, har producenterne generelt hævet kvaliteten flere klasser.

Roussillon-området ligger tættere på den spanske grænse end Languedoc. I stedet for de flade, tørre sletter, som vi finder i Languedoc, er området mere bjergrigt og frodigt. Ud over vinmarker er regionen domineret af frugtplantager og oliventræer. Udviklingen af Roussillon vin er ikke så dynamisk som Languedoc vin, og temperaturkontrollerede gæringstanke og nye fade er stadig en luksus. Man har i distriktet kigget Rhônedalen lidt over skulderen og prøver at motivere producenterne i området ved at opdele Roussillon vinen i almindelig Côtes du Roussillon og Côtes du Roussillon-Villages, hvilket allerede har været med til at hæve den generelle kvalitet en hel del