Nebbiolo


Nebbiolo er hoveddruen i Piemonte i det nordvestlige Italien. Her gør den det fremragende i vinene Barolo, Barbaresco og Nebbiolo d'Alba. Især i Barolo og Barbaresco, begge DOCG vine, viser den virkelig sit sande jeg. Her finder man vine af stor international anderkendelse, og vine med potentiale for lagring i rigtig mange år.
Nebbiolo-druen giver rigtig meget tannin til vinen, hvilket gør, at vinen kan gemmes i mange år. Når man så også fadlagrer vinene i Barolo og Barbaresco, så har man vine med rigtig stort lagringspotentiale.