Sangiovese


Sangiovese er hoveddruen i Toscana
Druen bruges i Chianti vinene og i Brunello di Montalcino, hvor druen dog også kaldes Sangiovese Grosso eller Brunello.
I Scansano hedder den Morelino, og i Montepulciano hedder den Prugnolo. Sangiovese er også plantet i andre regioner i Italien, men det er i og omkring Toscana, at den yder sit bedste.

Sangiovese byder altid på en høj syre og minimum fylde. Derfor kan man opleve spinkle og tyndbenede vine på ren Sangiovese, men man kan også opleve nogle af verdens bedste vine, som er lavet på denne drue. Alt afhænger af område og ikke mindst producent.

For at opnå det bedste resultat blander man ofte lidt andre druer sammen med Sangiovese. Særligt Merlot og Cabernet Sauvignon har vist sig at være gode sammen med Sangiovese.
Sangiovese har også vundet indpas i både Californien og Australien, men ikke altid med den største succes.